I dag er der i mode- og tekstilbranchen stort fokus på materialer – og det med god grund. Fiberproduktion og materialeforarbejdning står ifølge Joint Research Centre for omkring 20-25 procent af industriens CO2-aftryk.
Et nedsat forbrug er nødvendigt
Oveni de to mest brugte tekstilfibres, polyester og bomulds, miljøbelastning, stiger forbruget af tekstiler samtidig helt enormt på verdensplan. Over de sidste 15 år er tekstilproduktionen omtrent fordoblet, og efterspørgslen på fibre blev i 2017 spået af Global Fashion Agenda til at stige fra 62 megaton til 102 megaton i 2030. Hvis forbruget fortsætter i den fart, vil tekstilindustrien i 2050 stå for 26 procent af verdens CO2-udledning
Forbruget af tøj og tekstiler skal ligesom selve produktionen sænkes, og brugsperioden af de enkelte produkter skal forlænges betydeligt. Kun derved når vi i mål med vores visioner om et cirkulært materialesystem.
Forskerne ved godt, at vi ikke får knækket koden over natten. Derfor er visionen for fremtidens cirkulære materialer delt op i faser: 1. Introduktion af nye, men traditionelle fibertyper som for eksempel hamp, hør og brændenælder, der kan dække den øgede efterspørgsel på tekstiler. 2. Modning af teknologien indenfor nye cellulosefibre, så den kan erstatte store mængder bomuld og polyester. 3. En fuldkommen erstatning af alle oliebaserede syntetiske fibre, herunder polyester og nylon og lagring af CO2 i tøjet gennem nye teknologier.
Pearl & Hector laver tøj af hamp og hør, se vores Homemade kollektion
Et af svarene ligger i vores tekstilhistorie
I jagten på nye fibre har forskerne ikke kun kigget ind i fremtiden, men også tilbage. Vi har nemlig med tiden glemt, hvor mange andre planter end lige bomuld, der kan levere fibre til lækre tekstiler.
Helt konkret peger forskerne på en genopdagelse af bastfibre som hør og hamp. Fibre, der kan dyrkes i Danmark og lægge grobund for en ny lokal tekstilproduktion. Bastfibre har mange klimafordele, og allerede nu findes der flere forsøg, der viser, at de kan dyrkes efter regenerative principper, der trækker mere CO2 ud af atmosfæren, end der udledes ved forarbejdning. Og det er ikke kun de kendte bastfibre, som forskerne kigger på – historisk set har vi også brugt brændenælder, som med den rette forskning også kan spille en rolle i fremtidens fibre.
Hamp og hør fik tidligt et dårligt ry i bæredygtighedssnakken, hvilket primært kom sig af, at metoderne ikke var udviklede nok – en udvikling, der siden har stået stort set stille. Men i virkeligheden er der intet til hinder for, at bastbaserede fibre kan komme op på samme kvalitetsniveau som bomuld. Udvikler vi denne forarbejdning i Danmark, kan det skabe større gennemsigtighed af fiberproduktion og samtidig en masse nye jobs, da vi ville kunne rykke en ny tekstilproduktion til landet.
I Danmark er projektet ”Bæredygtige hør- og hampetekstiler – udvikling af tekstilkoncept med nye enzymatiske forarbejdningsmetoder på basis af lokalt producerede tekstilråvarer” sat i verdenen for at undersøge om vi i Danmark kan dyrke og forsyne tekstilbranchen med danskdyrket hamp.
Blæksprutten inspirerer til selvreparerende tekstil
Der sker mange forskellige teknologiske ting rundt om i verdenen. Et af de mere spektakulære er et selvhelende materiale inspireret af et protein fundet i blæksprutteringe.
Forskere har udviklet en bakterie, som kan bruges som imprægnering eller indgå i selve de fibre og materialer, som bruges til at producere tøj. Bakterien gør tøjet i stand til at selvreparere f.eks. rifter og huller.
Affald som ressource
Innovative designere og producenter demonstrerede med deres materialeudstilling Future Material Library hvorledes fremtidens kvalitetsmaterialer, alternative produktionssystemer og materialecyklen kan se ud. Udstillingen blev organiseret af det London-baserede trendagentur Franklin Till og inkluderede:
Materialer, der kan dyrkes ligesom frugt og grøntsager. For eksempel er Malai et materiale, som bliver dyrket i laboratorier ved at “fodre” bakterier med affald og kokosvand. Når det efterbehandles og tørres, bliver det til en slags biomasse, der minder om rivefast papir eller syntetisk læder.
Faber Futures gør brug af bakterier, der producerer naturligt farvepigment og ugiftige kemikalier, til at fremstille mindre miljøskadelig tekstilfarve.
Der var også en række nye materialer fremstillet af fødevareaffald. Oranger Fiber producerer et tekstil, der bliver spundet af resterne af pressede appelsiner. Indtil videre er det kun blevet brugt til at fremstille tøj, men det har også potentiale som tynde gardiner eller andre dekorative tekstiloverflader.
Affald fra havet
Der ligger omkring 640.000 ton affald på havets bund, udelukkende fra fiskeriindustrien. Dette affald består primært af fiskenet, som forsvinder fra fiskerne. De skaber store problemer for havets dyr og vækst.
Tøjindustrien har taget dette til sig og fundet en måde, hvorpå de mange fiskenet kan regenereres til nye fibre. Fibrene kan derefter laves til tøj. En god ting ved det er, at det er muligt at lave behagelige tekstiler, af 100% regenereret fiskenet. Vi kan derved forholdsvis let genbruge tekstilet igen og igen.
Da fiskenet er lavet af plastik, er det genvundne materiale bl.a. godt til badetøj. Bare ét ud af de ca. 640.000 ton affald, kan man producere 16.000 par speedos af. Materialet kan stort set bruges til at lave alt slags beklædning. For at give et par eksempler, har G-star lavet jeans med materialet, og Adidas har lavet sko.
Et håb for fremtiden vil være, at dette materiale blev efterspurgt. Derved vil det få større forretningspotentiale, for dem der henter affaldet i havet og medføre stor reducering af plast i havet.
3D print
3D print vandt frem i modeindustrien for år tilbage. Det var den hollandske designer Iris Van Herpen, som dengang brillerede med ekstravagante beklædningsdele. Disse var lavet på en 3D printer ud af plastik.
Om et, eller flere, 3D printede items nogensinde bliver allemandseje, det må tiden vise. I hvert fald er det et ekstremt nytænkende produkt, og materialet kan smeltes og genbruges igen og igen.
Det at bruge plastik til tøj kan gøres mere bæredygtigt, ved ikke at blande det med andre tekstiler. Det er nemlig stadig en svær proces at skille tekstilerne fra hinanden. Blandes det ikke, kan det lettere genanvendes.
Hvis der sågar kunne formindskes ny-produceringen af plastik markant og genbruge det, der allerede findes, så ville vi skåne vores miljø endnu mere.
Samlet set, og med en stor del vilje, øremærkede midler til grøn tekstilforskning og målrettede adfærdsændrende tiltag, ser Danmarks samlede tekstilforskere lyst på fremtiden for cirkulære tekstiler – en fremtid, der er mere divers, mere lokal og specialiseret – og langt mindre afhængig af fossile ressourcer og vandforbrug.
Kilde:
https://www.houzz.dk/magasin/trend-rapport-saadan-udvikler-vi-fremtidens-baeredygtige-tekstiler-stsetivw-vs~130712504
https://umame.dk/blog/fremtidens-tekstiler/
https://fashionforum.dk/2021/09/29/fremtidens-cirkulaere-materialer-en-samlet-vision-for-cirkulaere-tekstiler-i-danmark/