
1:
Bomuld er den mest anvendte naturfiber verden over og selvom bomuld, ligesom hør og hamp, er 100% bionedbrydeligt i slutning af dets liv er bomuld, modsat de to ovenfornævnte tekstiler, en af de mest miljømæssigt krævende afgrøder der findes.
2:
Bomuldsmarker optager store arealer, der ellers kunne være brugt til skov. Skove og træer er vigtige for vores klima, fordi de optager CO2 fra luften og på den måde er med til at rense vores luft.
3:
Bomuldsplanten kræver store mængder vand. Derfor får markerne ofte vand fra nærliggende søer eller vandløb, og det kan betyde, at søerne tørrer ud.
BONUSINFO
Kemikalier sviner også senere i processen, når de sammen med blege- og farvestoffer forurener spildevandet fra tekstilfabrikkerne. Kemikalierne i det forurenede vand får skadelige konsekvenser for lokalbefolkningens helbred, når det ender i deres drikkevand.
4:
Under dyrkningen af bomuld bruger bønderne kemikalier. På de konventionelle (ikke-økologiske) bomuldsmarker bruger bønderne sprøjtemidler mod ukrudt og skadedyr.
Kemikalierne siver ned i grundvandet, og i slutproduktet – tøjet – kan du også finde kemikalierester.
5:
Modebranchen lever af at sælge dig nye tendenser flere gange om året. Det afspejler sig blandt andet i, at antallet af tøjkollektioner er vokset.
Tidligere udkom der 2-4 tøjkollektioner om året. I dag udkommer der op til 24 kollektioner årligt.
Det kræver billige materialer, som ikke behøver at være særlig holdbare, og de kriterier passer bomuld ind i.
Kvaliteten af tøjet var højere, tøjet var dyrere, og vi passede bedre på det før i tiden.
I dag er tøj en forbrugsvare, som vi køber og skiller os af med efter kort tid.
Kilde: taenk.dk
Pearl & Hector arbejder henimod kun at bruge hør og hamp dyrket i Europa, men bomuld er stadig svært at komme uden om. Det er blandt andet fordi udbudet af hør og hamp stadigvæk er begrænset og forbrugeren har måske et billede af, at hør og hamp er et groft og krøllet materiale.
Pearl & Hector benytter udelukkende hør og hamp i god kvalitet; blødt, smukt og ikke mindst slidstærkt.
Og selvfølgelig er vores bomuld økologisk.
Læs mere om hør, hamp og bomuld