Min historie

 

Mit barnebarn Luka er en stor inspiration og har måtte stå model til flere af min styles.

Pearl & Hector blev født af kærligheden til havet - en kærlighed, jeg gerne vil give videre. Jeg har været på dykkerture rundt om i hele verden, og jeg føler mig tæt forbundet med havdyr og deres verden.

Som mor til to, nu store, drenge, farmor og moster til to små dejlige drenge, har jeg en genuin interesse I at efterlade dem en verden i en stand, som er bedre end den jeg selv blev overrakt.

Rejsen startede i 2020 da jeg i ren frustration over, at mit job som grafisk designer i ejendomsbranchen føltes meningsløst, forlod mit job, fik min pension udbetalt uden at vide præcis, hvad fremtiden ville bringe.
En dag sad jeg og kiggede mine arkiver igennem, og stødte på skitser af havdyr, som jeg havde lavet mange år før.

Illustrationerne bruges nu på f.eks. puslespil.

En idé begyndte at tage form
Jeg kunne bruge min passion for dykning til at skabe opmærksomhed om en verden, der har brug for, at vi tager os af den.

Men jeg var ikke interesseret i at bidrage til et allerede stort overforbrug, så jeg måtte finde en måde, hvor intet blev overladt til tilfældighederne, hvilket fortsat er min første prioritet.

Snart fandt jeg navnet My Friend, som senere blev til Pearl and Hector, og indså at der var grundlag for at skabe et helt univers for at lære børn om havet og havdyr med tøj, spil, bøger. Det letteste var at starte med tøjet.

Herefter var jeg igennem en lang periode med at finde det mest miljøvenlige tøj jeg kunne finde, som jeg kunne få print af mine dyr på, men blev aldrig rigtig tilfreds med det udbud af tøj, som jeg havde adgang til uden, at det ville kræve en stor ordre med lagerplads og mulig spild til følge.

Med tiden fik jeg også øjnene op for, at på trods af GOTS-certificeret bomuld, så er der andre tekstiler, som er meget bedre for miljøet og produktionsmåder som er endnu bedre for mennesker. 

Sidste skud på familiestammen er min skønne nevø Egon.

Derfor har jeg løbende arbejdet på - og udvidet - min egen kollektion, i de gode, omend dyrere tekstiler, produceret så bæredygtigt og fair, omend dyrere, som jeg, i min situation, kan præstere.

Bomuld er stadig en del af kollektion, men det vil ændre sig så når udvalget af hør, hamp og andre mere miljøvenlige tekstiler, kan erstatte bomuld fuldstændig. Indtil da, arbejder jeg kun med GOTS-certificeret bomuld.

I'm not in it for the money

Dertil er omkostningerne simpelthen for høje, i forhold til, hvad de fleste mennesker er vant til at betale for baby og børnetøj. Det er ren passion og nysgerrighed, som gør at jeg fortsætter sideløbende med at jeg tjener penge på at lave grafisk design.